Sådan gør du

Åbn trin-for-trin-visning

Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.

Lad os komme igang

1.

Vask hænder.

Se videoen.

2.

Find ingredienser frem.

Mørdejsbund:

3.

Forvarm ovnen til 180 grader almindelig ovn.

4.

Kom hvedemel og flormelis op i en minihakker eller foodprocessor. Du kan også smuldre det i fingrene som i videoen. Se videoen.

5.

Skær smørret i tern, og kom det op i foodprocessoren.

6.

Blend dejen indtil den er helt smuldret til små stykker og kom det op i en skål.

7.

Slå ægget ud i en kop, og kom det op i skålen. Vask hænder, når du har rørt ved rå æg. Ælt forsigtigt, indtil mørdejen lige akkurat hænger sammen. Se videoen.

8.

Del mørdejen i to, og pak den ene halvdel ind i husholdningsfilm.

9.

Læg den anden halvdel af dejen på et stykke bagepapir, og læg endnu et stykke bagepapir ovenpå dejen.

10.

Rul dejen tyndt ud, så den er lidt større end din tærteform. Dejen skal kunne dække bunden og kanterne på tærten.

11.

Læg dejen på en bageplade. Lad bagepapiret sidde på dejen. Stil den i køleskabet i cirka 10 minutter.

12.

Gør det samme med den anden halvdel af dejen. Den skal bruges til at lave et net på toppen af rabarbertærten.

13.

Find et tærtefad frem. Tag tærtebunden ud af køleskabet, og træk det ene stykke bagepapir af. Kom dejen ned i tærteformen (med dejen nedad), og træk det andet stykke bagepapir af.

14.

Tryk forsigtigt dejen ned i hjørnerne, og skær ekstra dej væk fra kanten med en lille skarp kniv. Prik bunden med en gaffel.

15.

Bag bunden i 10 minutter i midten af ovnen.

16.

Tag den anden halvdel af mørdejen ud af køleskabet, og brug en stor skarp kniv til at skære den i strimler på cirka 1 centimeters bredde.

17.

Flet strimlerne til et net, som du kan lægge ovenpå tærten. Placér nettet på et stykke bagepapir, og læg det på køl, indtil det skal bruges.

18.

Brug den overskydende dej til at lave pynt til kanten af tærten. Du kan fx lave to tynde pølser og sno dem om hinanden.

Rabarberfyld:

19.

Skyl rabarberne grundigt, og skær dem i stykker på 1 centimeters længde. Se videoen.

20.

Kom dem op i en skål sammen med sukker og vaniljesukker og rør rundt.

21.

Når tærtebunden er kølet af, kommes fyldet på.

22.

Tag mørdejsnettet ud af køleskabet, og læg det ovenpå fyldet. Skær det til med en skarp kniv, og pynt kanten af tærten med den overskydende dej fra tidligere.

23.

Bag tærten færdig i 20-25 minutter. Dejen skal være gylden på toppen.

Næringsindhold per portion

Energi: 16100 kJ / 3848 kcal

Protein: 5 %

Kulhydrat: 52 %

Fedt: 40 %

Heraf mættet fedt: 107 g.

Kostfibre: 2 %

Kokkeskolevideoer

Mørdej

Mørdej

Æg, slå det ud af skallen

Æg, slå det ud af skallen

Rabarber, sådan ordner du dem

Rabarber, sådan ordner du dem

Inspiration

Samlet tid: 200 min

Arbejdstid: 80 min

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 50 min

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 50 min