Sådan gør du

Åbn trin-for-trin-visning

Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.

Lad os komme igang

1.

Vask hænder.

Se videoen.

2.

Find ingredienser frem.

Flødeskum:

3.

Hæld kold fløde i en skål. Skålen skal være dobbelt så stor som den mængde fløde, du skal piske.

4.

Du kan kun bruge fløde med en fedtprocent på minimum 30, for eksempel piskefløde 38 %. Ellers er der ikke fedtkugler nok til at danne skum. Så du kan for eksempel ikke piske madlavningsfløde til flødeskum. Du kan heller ikke piske fløde, der har været frosset ned, til flødeskum.

5.

Pisk med et piskeris eller med en håndmixer ved laveste hastighed. Hold gerne piskeriset oppe i fløden, så det ikke rører skålen. Det giver mere luftigt flødeskum. Se videoen.

6.

Letpisket flødeskum: Pisk flødeskummet, til du danner en blød top, når du løfter piskeriset op af flødeskummet. Letpisket flødeskum er for eksempel godt til din varme kakao eller til at vende i en mousse.

7.

Stiftpisket flødeskum: Pisk flødeskummet, til du kan lave tydelige spor i flødeskummet med piskeriset. Stiftpisket flødeskum er blandt andet godt til kagecreme og til at pynte lagkager med.

8.

Grynet skum: Hvis du fortsætter med at piske, så bliver flødeskummet tungt og grynet. Det er altså blevet pisket for meget. Du kan forsøge at redde flødeskummet ved forsigtigt at blande lidt upisket fløde i skummet.

9.

Lad flødeskummet stå lidt. Så bliver det mere stift. Voila! Så er du klar til det næste.

Næringsindhold per portion

Energi: 2978 kJ / 709 kcal

Protein: 2 %

Kulhydrat: 3 %

Fedt: 95 %

Heraf mættet fedt: 49 g

Kostfibre: 0 %

Kokkeskolevideoer

Flødeskum, piske

Flødeskum, piske

Inspiration

Samlet tid: 120 min

Arbejdstid: 30 min

Samlet tid: 60 min

Arbejdstid: 60 min

Samlet tid: 20 min

Arbejdstid: 20 min