1. >
  2. Opskrifter>
  3. Aftensmad>
  4. Klassikere>
  5. Grisekød>
  6. Farsbrød med yoghurtdip

Sådan gør du

Åbn trin-for-trin-visning

Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.

Lad os komme igang

1.

Vask hænder.

Se videoen.

2.

Find ingredienser frem.

Fars:

3.

Kom kød og salt i en skål. Stil skålen i vasken eller på en karklud, så den står fast. Rør kødet med en grydeske eller en håndmixer, til det bliver en sammenhængende masse. Se videoen.

4.

Slå ægget ud i en kop. Hæld ægget op i skålen til kødet. Vask hænder. Se videoen.

5.

Tilsæt hvedemel, peber og allehånde. Rør rundt.

6.

Kom mælken i farsen lidt ad gangen, mens du rører farsen sammen. Den skal være lidt klistret, men må ikke blive så flydende, at du ikke kan forme farsbrødet.

7.

Læg husholdningsfilm over skålen, og stil farsen på køl, mens du laver fyldet.

Fyld:

8.

Læg de grønne bønner i et dørslag, og skyl dem i koldt vand. Nip eller skær enderne af bønnerne.

9.

Skær bønnerne i små stykker.

10.

Skyl, og rens porrerne: Skær roden og lidt af toppen af hver porre. Skær et snit på langs i den grønne del, og skyl porrerne grundigt i koldt vand. Sørg for at bladene bliver skilt fra hinanden, mens du skyller. Se videoen.

11.

Skær porrerne i cirka ½ centimeter tykke ringe.

12.

Skyl peberfrugten, og del den på langs. Skær stilken af, og fjern kernerne. Skær peberfrugten i små tern. Se videoen.

13.

Sæt en bagerist midt i ovnen, og tænd ovnen på 200 grader.

14.

Læg bagepapir i et ovnfast fad.

15.

Kom olie i en gryde, og varm det op. Svits bønner, porrer og peberfrugt ved middel varme i cirka 7 minutter, til de er bløde. Rør rundt i mens. Se videoen.

16.

Krydr med salt og peber. Sluk, og lad grøntsagerne køle lidt af.

Form og bag farsbrødet:

17.

Tag farsen ud af køleskabet. Kom bønner, porrer og peberfrugt i farsen, og rør rundt, til fyldet er jævnt fordelt.

18.

Hæld farsen ud på bagepapiret, og fordel det på fadet i et jævnt lag. Gør hænderne våde, og glat farsbrødets overflade med hænderne. Vask hænder, når du har rørt ved råt kød.

19.

Sæt det ovnfaste fad på bageristen i ovnen, og bag farsbrødet i cirka 30-40 minutter, indtil det er gennemstegt. Farsbrødet skal være 75 grader i midten. Brug et stegetermometer til at tjekke.

Sæt det ovnfaste fad på bageristen i ovnen, og bag farsbrødet i cirka 40 minutter, indtil det er gennemstegt. Farsbrødet skal være 75 grader i midten. Brug et stegetermometer til at tjekke.

Sæt det ovnfaste fad på bageristen i ovnen, og bag farsbrødet i cirka 30 minutter, indtil det er gennemstegt. Farsbrødet skal være 75 grader i midten. Brug et stegetermometer til at tjekke.

Yoghurtdip:

20.

Hæld yoghurt eller skyr op i en skål.

21.

Pres hvidløg med en hvidløgspresser, og put det i yoghurten. Tilsæt paprika eller cayennepeber. Se videoen.

22.

Kom vand i en skål, og skyl persillen i vandet, Hak persillen fint, og kom den op i skålen. Rør det hele sammen, og smag til med salt. Se videoen.

Salat:

23.

Kom vand, eddike og sukker i en skål, og rør det sammen.

24.

Pluk bladene af salathovedet, Skyl bladene, og skær dem i stor sykker. Kom dem op i skålen.

25.

Skyl agurken, og skær den i tern. Kom ternene op i skålen, og vend salaten rundt. Servér skiver af farsbrødet med salat, yoghurtdip og groft brød til.

Næringsindhold per portion

Energi: 1784 kJ / 425 kcal

Protein: 27 %

Kulhydrat: 24 %

Fedt: 49 %

Kostfibre: 0 %

Kokkeskolevideoer

Fars, røre

Fars, røre

Æg, slå det ud af skallen

Æg, slå det ud af skallen

Porrer

Porrer

Peberfrugt, tern

Peberfrugt, tern

Grøntsager, svitse

Grøntsager, svitse

Presse hvidløg

Presse hvidløg

Krydderurter, skylle

Krydderurter, skylle

Inspiration

Samlet tid: 30 min

Arbejdstid: 18 min

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 60 min

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 60 min

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 15 min