Sådan gør du

Åbn trin-for-trin-visning

Er du ny i køkkenet, så følg opskriften her.

Lad os komme igang

1.

Vask hænder.

Se videoen.

2.

Find ingredienser frem.

Æbleskivedej:

3.

Slå forsigtigt et æg ud en i kop, så blommen ikke går i stykker. Tag æggeblommen op med fingrene og læg den i en skål. Hæld æggehviden over i en anden skål. Gør det samme med alle æggene. Vask hænder. Se videoen.

4.

Kom sukker i skålen med æggehviderne. Pisk sukker og æggehvider sammen i 3-5 minutter med en håndmixer, til det er blevet en luftig skum. Stil skålen til side. Se videoen.

5.

Tag skålen med æggeblommerne og kom mel, natron, salt, vaniljesukker og kærnemælk i. Pisk det sammen med håndmixeren.

6.

Kom de piskede æggehvider i dejen. Vend forsigtigt æggehviderne rundt i dejen med dejskraberen. Du må ikke røre for hårdt, for så slår du luften ud af æggehviderne. Se videoen.

Bag æbleskiverne:

7.

Tænd ovnen på 100 grader. Stil en bagerist ind i ovnen.

8.

Kom en knivspids smør eller olie i hvert hul i en æbleskivepande og varm æbleskivepanden op. Se videoen.

9.

Fyld hullerne ¾ op med dej og bag æbleskiverne ved middel varme.

10.

Når kanterne er faste, så vend æbleskriverne om på siden. Vend dem kun ¼ omgang, så de står på højkant i panden.

11.

Tag nu en spiseskefuld ekstra dej og kom den ind i hver æbleskive.

12.

Når alle æbleskiverne er fyldt med ekstra dej, så vend dem helt om.

13.

Bag dem, til de er let lysebrune hele vejen rundt.

14.

Tag et ildfast fad. Læg de færdigbagte æbleskiver i fadet, og stil det ind i ovnen. Så holder æbleskiverne sig varme og luftige, til de skal spises. Fortsæt, til der ikke er mere dej.

15.

Servér med det samme. Spis æbleskiverne med en klat flormelis og marmelade til.

Næringsindhold per portion

Energi: 348 kJ / 83 kcal

Protein: 13 %

Kulhydrat: 48 %

Fedt: 39 %

Heraf mættet fedt: 2,0 g.

Kostfibre: 0 %

Kokkeskolevideoer

Æg, dele i hvide og blomme

Æg, dele i hvide og blomme

Æggehvider, piske

Æggehvider, piske

Æbleskiver, vende æggehvider i dejen

Æbleskiver, vende æggehvider i dejen

Æbleskiver, bage

Æbleskiver, bage

Inspiration

Samlet tid: 45 min

Arbejdstid: 30 min

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 15 min

Samlet tid: 30 min

Arbejdstid: 30 min

Samlet tid: 90 min

Arbejdstid: 66 min